Gå til hovedindhold

Mellemtrin

Mellemtrinnet på Øhavsskolen 4. til 6. årgang
Som elev på Øhavsskolens mellemtrin, bliver man en del af et trygt læringsmiljø, hvor eleverne kender de kammerater, som de går på årgang med. Klasserne på samme årgang arbejder sammen i fagene. Der er fælles årsplaner, og eleverne arbejder periodevis i hold på tværs af klasserne. På den måde opnås en større faglighed og mulighed for at undervisningsdifferentiere, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i teams omkring klasserne.

Øhavsskolens mellemtrin er fagligt ambitiøst.  Alle elever bruger deres potentiale bedst muligt og bliver så dygtige, som de kan. IT er en naturlig del af skolehverdagen, eksempelvis er matematikbøgerne nu digitale.

Mellemtrinnet understøtter elevernes demokratiske dannelse blandt andet gennem et meget aktivt elevråd, som i løbet af skoleåret tilrettelægger forskellige sociale aktiviteter for afdelingens elever. Der holdes jævnligt fællessamlinger, hvor eleverne orienteres om nyt på skolen, og hvor de har mulighed for at bidrage med indslag.

Forældre på Øhavsskolens mellemtrin
Positive og engagerede forældre er en forudsætning for at bygge bæredygtige fællesskaber op omkring elevernes læring og trivsel, derfor opfordres alle forældre til at komme til forældremøderne, involvere sig i klasserådet og bakke op om de aktiviteter, som planlægges hen over skoleåret. Det betyder meget for eleverne at mærke, at forældrene taler godt sammen og bakker op om skolens arbejde.

DSCF2901  DSCF2949